Hos de-smaa-poder vægter jeg tryghed , omsorg , nærvær , anderkendelse , tillid , knus , kram højt,samt en genkendelig hverdag med faste rutiner. Dette giver et godt grundlag for, at jeres barn udvikler sig bedst muligt, både fysisk og mentalt.

 Jeg synger meget med børnene og de elsker sange med fagter.Jeg laver kreative ting, som nogle gange kommer med hjem til mor og far til stor glæde.

Jeg hjælper barnet med at udvikle færdigheder ved bl.a spisning, og af og påklædning. Børnene kommer også til at hjælpe med almindelige dagligdagsting. Forskellige udfordringer både inde og ude er vigtigt for at jeres barn kan udvikle sin selvstændighed, selvtillid, motoriske færdigheder og sprog.

Jeg snakker meget med børnene, fortæller hele tiden hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det osv.

Jeg styrker barnets sociale kompentencer, så jeres barn kan lære at være en del af fællesskabet.

Jeg styrker og støtter børnene i hvordan man selv kan klare små konflikter og guide barnet til at lære at give plads og til alle, vente på at alle er klar, vente på tur og at have lov til at blive set og hørt.